Skip to main content

JOB I NIMAT SPA

Hvis du ønsker at arbejde hos Ni’mat Spa enten som massør, kosmetolog eller værtinde vil din hverdag være præget af en professionel tilgang til vores gæster i én af Københavns største og ældste spa’er. I vores spa’er, gør vi en dyd ud af, at vores gæster kobler af og modtager pleje af krop og sjæl.

Så snart gæsten træder ind ad døren, mærker gæsten stemningen – en uspoleret ro, bløde toner og afslappende dufte og imødekommende atmosfære.

Ni’mat Spa er massage og wellness i verdensklasse baseret på asiatiske traditioner. Ni’mat Spa har eksisteret siden 2001 og har samlet en personalegruppe på omkring 40 ansatte i begge vores spa’er. Personalegruppen er fordelt på værtinder og terapeuter (massører og kosmetologer). Vi har åbent året rundt fra 10.00- 21.00 alle ugens dage, så vores arbejdstider er dag, aften og weekend.
Men vi har set sjovt og passer på hinanden.

Job som Receptionsværtinde

Har du lyst til at blive en del vores fantastiske team og koncept hos Ni’mat Spa, så er det måske lige dig, vi står og mangler 🤎

Ni’mat Spa søger nye dygtige medarbejdere til stillingen som Receptionsværtinde i vores spa på Hotel Kong Arthur. Du vil blive en del af vores dygtige team, der tilsammen udgør rygraden i vores produkt. Opgaverne er mange og varierede, men fælles for dem alle er, at gæsten er i centrum og kun den bedst mulige oplevelse er god nok ✨


Vi er placeret på Hotel Kong Arthur lige ved Søerne i centrum af København og vores behandlingsudbud spænder bredt fra sportsmassage til ansigtsbehandlinger. Aldrig to arbejdsdage er ens, og du vil få en arbejdsdag med masser af sjove og lærerige opgaver.

Ni’mat Spa tilbyder dig som Receptionsværtinde:
– Viden om alle behandlinger
– Fleksible arbejdstider
– Smukke omgivelser 

– Sjove og glade kollegaer

Ni’mat Spas forventninger til dig som Receptionsværtinde:
– Stærkt servicegen

– Erfaring som receptionist eller i servicefaget
– Fleksibilitet
– Kan arbejde på skæve tidspunkter
– God til at formulere dig på engelsk og dansk
– Godt humør og gå på mod

OBS* Du skal minimum være fyldt 25 år.

Lyder ovenstående som ønskejobbet for dig, så send ansøgning til heidi@nimat.dk med CV samt billede.

Spørgsmål til jobbet kan ligeledes rettes til Heidi på heidi@nimat.dk 💌

Job som Spa Værtinde

Spa Værtinde:

Vores Spa Værtinder møder alle de af vores gæster, som ønsker vores Ritualer. På vores hjemmeside kan du læse om vores Ritualer, som udføres af vores Spa Værtinder.

Vi uddanner dig i vores Ritualer, så vi forventer blot, at du har taget stilling til, om du er personen, der skal udføre Ritualerne.

Vi forventer, at du elsker service, at du er smilende og kan give vores gæster en skøn oplevelse.

Vores Spa Værtinder skal også have et godt overblik over de gæster, som vælger at benytte Ritualerne, da ansvaret for udførelsen ligger i dine hænder.

Ligeledes skal man også have øje for detaljen, så vores spa altid fremstår præsentabel og tiltalende.       

Lyder ovenstående som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning inkl. CV – send til heidi@nimat.dk .

Har du spørgsmål til jobbet, bedes du venligst kontakte Heidi på heidi@nimat.dk

Job som Hjælpeværtinde

Hjælpeværtinde:

Når man bestrider jobbet som Hjælpeværtinde, har man ansvaret for at spaen altid fremstår præsentabel og lækker. Derudover servicerer Hjælpeværtinden vores gæster med servering af smoothies og mad.   

Vi forventer at du er mellem 16 og 18 år gammel.

Lyder ovenstående som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning inkl. CV – send til heidi@nimat.dk .

Job som terapeut

Vi ansætter terapeuter.

Ni’mat Spa ansætter i øjeblikket dygtige og spa-interesserede behandlere til vores to lokationer i København. Vi håber, at du er den, vi leder efter.

Som en del af vores fremragende team tilbyder Ni’mat

  • Træning i alle vores behandlinger
  • Gode arbejdsforhold
  • Fleksible arbejdsplaner
  • Sjove og glade kollegaer

Vores forventninger til dig:

  • Relevant uddannelse som massageterapeut/kosmetolog
  • Fleksibilitet i arbejdstiden
  • Dybdegående massage
  • Kan kommunikere på dansk eller engelsk
  • Masser af humor og energi

Lyder det som et job for dig? Send din ansøgning til Heidi på heidi@nimat.dk hurtigst muligt, så vender hun tilbage til dig.